Pressemeddelelse

Kosan Gas overtager depot i Skarvik Havn

Som led i at styrke og sikre fremtidige leverancer til det nordiske marked har Kosan Gas købt og overtaget et depot i Skarvik Havn, Gøteborg. Den tidligere ejer er Preem, og depotet støder op til deres raffinaderi.

For godt et år siden købte Kosan Gas Preem Gas, og nu har man også overtaget et depot fra Preem. I forbindelse med købet af Preem Gas fik man produktet bioLPG med i købet, hvilket man var først med på det svenske marked. Kosan Gas er nu Nordens største leverandør af LPG. Købet af depotet er et led i virksomhedens strategi om fortsat at styrke sin position på markedet.

Havnen i Gøteborg er Nordens største energihavn, hvor flere energiselskaber har raffinaderi og lager. Havnen har Sveriges største energilager og sikrer blandt andet energi til hele det vestlige Sverige.

Gå til Kosan Gas Sverige

Pressemeddelelse