Grillbrød med grillet feta og tomater

Ingredienser

Grillbrød

  • 6 dl vand
  • 1½ tsk tørgær, fx fra Doves Farm
  • 1 spsk. salt
  • 9 dl hvedemel
  • 2 dl rugmel
  • 1 dl havregryn
  • Lidt olivenolie

Tilbehør

  • 1 bakke cocktailtomater
  • Salt og peber
  • 1 godt stykke feta
  • Olivenolie
  • Basilikum
  • Evt. ¼ rødløg 

Fremgangsmåde

Hæld vand og tørgær i en skål og rør indtil gæren er opløst. Krydr med salt og tilsæt mel og havregryn til massen. Tilsæt lidt ad gangen, indtil det bliver bliver til en lind dej. Du ved at dejen er klar, når den har en tyk, sej grødkonsistens.

Lad dejen hvile i ca. 10 minutter. Rør herefter igen i dejen og hæld den over i en større skål/bøtte med låg, som er smurt med olivenolie. Til sidst puttes dejen i køleskabet natten over eller så den får ca. 8 til 12 timers hviletid.

Start med at forberede tomaterne. Skyl dem først og skær dem over på langs. Herefter lægges de i et stykke sølvpapir og krydres med salt og peber. Fold sølvpapiret helt tæt om tomaterne, så de er pakket godt ind og pakken lukkes helt tæt.

Fordel fetaen ud på et stykke sølvpapir og hæld lidt olivenolie udover og lav endnu en sølvpapirspakke med fetaen.

Når dejen har hvilet færdig hældes den i et ildfast, grilldygtigt fad på ca. 15 x 25 cm. Placér bagepapir i fadet og lidt ekstra olivenolie.

Dejen bages på grillen under låg i ca. 45-50 minutter ved 200 grader. Undgå at åbne låget undervejs, så den gode luft ikke kommer ud. Har du en større grill, skal brødet nok have lidt kortere tid.

Hvis du har en pizzasten, kan du lægge denne under fadet, så du undgår at bunden af dejen (eller fad) brænder på. Til sidst tages brødet ud af formen og grilles hurtigt på begge sider.

10-15 minutter før dit brød er færdigt, lægges de to sølvpapirspakker med feta og tomater på grillen, så det er klar på samme tid.

Pak fetaen ud og anret den varme og smeltende feta på en tallerken. Åbn tomatpakken og fordel tomaterne udover den smeltede feta. Tilsæt 1-2 spsk. olivenolie, riv lidt frisk basilikum over og tilsæt eventuelt lidt rå rødløg også.

Til sidst krydres med friskkværnet peber, ost, tomat og olie og det nybagte brød anrettes med tilbehøret.

Tip: har du ikke tid til at bage brødet, så køb et lækkert brød og server det med den smeltede feta-ost og tomaterne som beskrevet i opskriften.

Flere opskrifter fra Gane og Gaffel

Det kræver lidt mere end 30 minutter at tilberede dette lækre grillede brød, til gengæld er smagen i top og viser tydeligt, hvor mange forskelige ting du kan bruge din gasgrill til.

Opskriften kommer fra bloggermakkerparret Gane og Gaffel. De to madglade damer Julie og Emilie deler ud af deres gode opskrifter på den fælles blog. Her byder de på lækkert brød til de lune sommeraftener, hvor man ikke har travlt. Grillbrødet kan serveres for gæsterne og nydes imens hovedretten tilberedes. Rustikt og herligt uformelt.

Se flere opskrifter fra Julie og Emilie deres blog ganeoggaffel.dk

Besøg Gane og Gaffel