Grillet jomfruhummer med hvidløg, koriander og lime

Ingredienser

  • 1 kg jomfruhummere
  • 2 spsk. olie
  • Friskkværnet sort peber
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 grøn chilipeber, med eller uden kerner
  • 2 spsk. sukker
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1-2 limes
  • ½ bundt koriander

Fremgangsmåde

Start med at flække jomfruhummerne på langs, så du kan fjerne den sorte tarmstreng. Pensl jomfruhummerne med olie og krydr med peber.

Knus hvidløg og chilipeber i en morter. Vend det sammen med sukker og fiskesauce. Rør massen sammen til sukkeret er opløst og smag herefter til med limesaft. Slut af med at snitte korianderen fint og vend det sammen i dippen.

Grill jomfruhummerne på skalsiden i ca. 2-3 min. Servér de grillede jomfruhummere med den friske korianderdip.

Tip: Brug også den lækre dip til grillede krabbekløer eller rejer.

Flere opskrifter fra Foodfanatic

Nadia Mathiasen henter meget af sin inspiration fra Thailand, hvor hendes mor kommer fra. Det giver et fantastisk mix af asiatiske smage og nordiske råvarer, som også passer perfekt til grillen. Mød Nadia på foodfanatic.dk.

Besøg Foodfanatic