Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi vil altid gerne kommunikere med vores kunder. så savner du information om et specifikt emne, har du forslag, ris eller ros; er du velkommen til at kontakte os
Kontakt os
Rens fiskene, afskæl dem (bed evt. din fiskehandler om dette) og dup dem tørre med køkkenrulle. Krydr fiskenes inderside med salt og peber, skær den ene citron i skiver og fyld i bugen sammen med halvdelen af persillen. Pensl fiskene med olie og krydr udvendigt med salt og peber. Grill fiskene 7-8 min. på hver side, eller til fisken er gennemstegt. En fiskevender kan lette processen.
Smelt smørret, og snit hvidløg i papirtynde skiver. Hak den resterende persille, og kom den i det smeltede smør sammen med hvidløg og kapers. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Servér de grillede fisk sammen med den krydrede smørsauce, nye kartofler og evt. en god salat eller grillede asparges.
Tip: Gem fiskebenene og kog en skøn fiskefond på dem, som du kan bruge til asiatisk fiskesuppe dagen efter. Kom fisken og fiskeresterne (dog ikke skindet) i en gryde sammen med persille, frisk ingefær, en spsk. god soja og frisk eller tørret chili, en tsk. salt, samt en liter vand.
Kog fonden op. Når den koger, skruer du ned på mellemvarme og lad den simre i 20 min. Lad fonden køle af og si den. Nu har du den lækreste fond til en god fiskesuppe dagen efter.
Nadia Mathiasen henter meget af sin inspiration fra Thailand, hvor hendes mor kommer fra. Det giver et fantastisk mix af asiatiske smage og nordiske råvarer, som også passer perfekt til grillen. Mød Nadia på foodfanatic.dk.
Besøg Foodfanatic