Veganske hotdogs - Gulerodshotdogs med grov kikærtere-moulade og lynsyltede rødløg

ingredienser

Veganske gulerodshotdogs

  • 4 store gulerødder
  • 4 hotdog brød, købt eller hjemmelavet
  • 1 dl. bbq sauce
  • 1 ds. kikærter
  • 2 spsk. fin pickles
  • 2-3 spsk. mayonnaise
  • Salt og peber

Lynsyltede rødløg

  • 1 stort rødløg, skåret i ringe
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 dl. æblecidereddike

fremgangsmåde

Rør sukker, eddike og salt sammen i en skål.

Kom rødløgene i skålen og vend dem rundt i massen. Stil det til side og lad det trække imens resten af retten tilberedes.

Skræl gulerødderne og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 15 min.

Hak kikærterne groft og put dem i en foodprocessor. Har du ikke det, kan du mose dem med en gaffel i stedet.

Tag kikærtemassen og rør den sammen med pickles og mayonnaise. Smag til med passende mængde salt og peber.

Når gulerødderne er kogt færdigt, tages de op af gryden og dryppes af for vand. Pensl gulerødderne med bbq sauce.

Forvarm din grill på 225 grader. Gulerødderne grilles ca. et par minutter på alle sider, så de får flotte grillstriber. Lun pølsebrødene på grillen, når gulerødderne er ved at være færdige.

Anret de veganske hotdogs ved at skære pølsebrødet halvt igennem og kom en grillet gulerods-pølse i. Top hotdoggen med den hjemmelavede kikærteremoulade og de lynsyltede rødløg.

Tip: De veganske hotdogs nydes uden kød, men har du kødglade gæster, smager de fantastisk med lidt drys af røget bacon. Du kan også svøbe gulerødderne i serranoskinke, inden de grilles.

Denne opskrift er fra Vanløse Blues

Maria Engberg, der er kvinden bag bloggen Vanløse Blues, er selverklæret grøntsagspassionist og kan trylle de mest simple grøntsager om til spændende retter.

Se flere opskrifter på lækker hverdagsmad