Krydrede grillspyd med søde kartofler, løg og asparges

ingredienser

Kartoffel grillspyd

  • 500 g søde kartofler
  • 1 bundt asparges
  • 2 store rødløg
  • ca. 8 træspyd

Marinade

  • ½ dl olivenolie
  • 1 tsk. stødt chili
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. stødt koriander
  • ½ røget paprika
  • ½ tsk. flagesalt

Koriander-yoghurt dressing

  • 2 dl. soyayoghurt
  • saften fra 1 lime
  • 1 dl frisk koriander
  • salt og peber

fremgangsmåde

Sæt grillspyddene i vand, så de ikke brænder på, når de grilles.

Rør alle ingredienserne til marinaden sammen i en lille skål.

Kom den frisk koriander, limesaft fra 1 lime og 2 spsk. soyayoghurt i en minihakker og blend det hele sammen til en tyk og cremet konsistens. Rør massen sammen med resten af yoghurten og smag til med både salt og peber.

Skær kartoflerne, aspargesen og rødløgene ud i lige store stykker. Kom grønsagsstykkerne på grillspyddene skiftevis og pensl dem så med marinaden.

Kom grillspyddene på en varm grill og giv dem ca. 10-12 minutter på hver side.

Servér grillspyddene sammen med koriander-yoghurt dressingen og brug den resterende friske koriander som pynt til retten.

Tip: Tilsæt et stykke grillet fisk eller en bøf for en mere fyldig ret.

Flere opskrifter fra Vanløse Blues

Maria Engberg, der er kvinden bag bloggen Vanløse Blues, er selverklæret grøntsagspassionist og kan trylle de mest simple grøntsager om til spændende retter. Smag på hendes lækre opskrifter her og mød hende på bloggen vanloseblues.blogspot.dk

Besøg Vanløse Blues