Fjern ukrudt med gas

sådan fjerner du ukrudt med en gasbrænder / ukrudtsbrænder

Vores guides om hvordan du fjerner ukrudt og betjener en ukrudtsbrænder / gasbrænder hjælper dig – brug den sammen med producentens brugsanvisning.

Som udgangspunkt skal du altid følge de anvisninger, som producenten skriver i brugsanvisningen.

3 sikre råd om at fjerne ukrudt med en brænder

  1. Brænd aldrig ukrudt i blæsevejr, eller når det er tørt
    Brænd i stedet i stille vejr, og gerne når det er fugtigt.

  2. Sluk altid brænderen, når du går fra den
    Også selv om det kun er for et øjeblik.

  3. Hav en vandsprøjte i nærheden
    Sørg altid for at have en vandsprøjte / vandslange - med rundt, når du brænder ukrudt.

guide - sikker betjening af ukrudtsbrænder

Inden du går i gang med at fjerne ukrudt med en gasbrænder, er der nogle råd du bør følge, så du er sikker på, at brænderen betjenes sikkert og korrekt.

Se videoguiden nedenfor om hvordan du betjener en gasbrænder rigtigt og sikkert - hver gang.

Denne video er ikke tilgængelig, da den indeholder marketing og statistik cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger. Klik for at ændre cookie indstillinger.

guide - fjernelse af ukrudt med gasbrænder

Flammebehandling / brænding af ukrudt er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt. Ukrudtsbekæmpelse ved at at brænde ukrudtet er f.eks. ideelt på steder som:

  • Grus og asfalt  
  • Afbrænding mellem fliser, natursten og lignende  
  • Behandling af bede, træer og buske (vær forsigtig her - afskærm evt. flammen)

Se videoguiden nedenfor om hvordan du fjerner ukrudt med en gasbrænder.

Denne video er ikke tilgængelig, da den indeholder marketing og statistik cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger. Klik for at ændre cookie indstillinger.

Bedste metode til at brænde ukrudt med gasbrænder

sådan BRÆNDER du ukrudt mest effektivt

Det er let og effektivt at fjerne ukrudt med en gasbrænder

– blot du husker de to gyldne regler:

  1. Ukrudtet skal blancheres - ikke brændes
    Du skal kun skolde ukrudtet på overfladen - ikke brænde det af. Er behandlingen effektiv, bliver planten lidt mørkere og synker sammen. Og klemmer du et blad mellem to fingre, vil der komme en mørk plet. Skoldning sikrer, at planten visner helt ned til rødderne. Brænder du derimod planten væk, sætter rødderne nye skud.

  2. Begynd tidligt om foråret. Slut sent om efteråret
    Det er vigtigt, at du begynder behandlingen tidligt om foråret, inden ukrudtet blomstrer og spreder frø. Da de fleste ukrudtsplanter vokser til langt inde i efteråret, er det en god idé også at gå haven igennem med brænderen en sidste gang lige før vinter

Andre gode råd, når du flammebehandler / brænder ukrudt:

  • Behandl ukrudtet, når planterne er saftspændte - fx om morgenen, eller når bladene er våde efter let regnvejr

  • Behandl cirka hver anden eller tredje uge

  • Brug ikke brænderen, når det er tørt eller blæser

  • Hold dig i god afstand til plankeværker, træskure eller andet let antændeligt materiale

 

Se også vores guide til hvordan du fjerner ukrudt og mos i græsplænen.

Sikker ukrudtsbekæmpelse med gas

En ukrudtsbrænder er et effektivt og miljøskånsomt redskab mod ukrudtet. Men hvor der arbejdes med gas, er der også potentiel brandfare. Overhold derfor disse få forholdsregler, når du flammebehandler dit ukrudt.

Sikker ukrudtsbekæmpelse