HÅNDTERING AF REGULATOR

 

Hvordan ved jeg, at der er udfordringer med regulatoren?

Der kan være flere årsager til, at du oplever udfordringer med gasflowet til din grill. 

  • Afmontér regulatoren og kontrollér, at der ikke er visne blade, spindelvæv el. lign. inde i regulatoren
  • Kontrollér på samme måde flaskens ventil, at der ikke har samlet sig skidt i den
  • Tjek brugsanvisningen til din gasgrill. I mange vejledninger er der en fejlfindingsguide, der kan være til hjælp
  • Montér regulatoren omhyggeligt på gasflasken - se video

Se video

Denne video er ikke tilgængelig, da den indeholder marketing og statistik cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger. Klik for at ændre cookie indstillinger.

Oplever du fortsat problemer med tilslutning af din gasregulator, skal du kontakte den forhandler, hvor regulatoren er købt og få den ombyttet til en ny.

Er der tale om en Kosangas regulator med orange topskilt - se foto - så ombyttes den hos en Kosangas tilbehørsforhandler indtil 3 år efter købsdatoen.

Levetid

En regulator har, som alt andet, en begrænset levetid. Og der kan være stor forskel fra regulator til regulator og i forhold til, hvor ofte regulatoren bliver brugt.

Gør følgende for at forlænge holdbarheden på din regulator:

  • Afmontér regulatoren, når den ikke er i brug
  • Undgå at tabe/smide regulatoren på jorden, men læg den forsigtigt ned
  • Beskyt regulatoren mod vind og vejr

Sikkerhed

Det er vigtigt at understrege, at man aldrig selv bør eksperimentere med alternative løsninger, når det gælder gasgrill og regulatorer. Sørg altid for at sikre, at regulatoren er monteret korrekt.

Info

Regulatorer, hvor der er står "Kosan" i metallet er ikke fremstillet af Kosan Gas i Danmark. 

De kommer i stedet fra et firma i Portugal, der har ret til at bruge ”Kosan” som brand. Disse regulatorer anvendes af producenter af gasudstyr i hele verden. Firmaet tilhører Cavagnagroup.

Regulatorer, der er solgt af Kosan Gas i Danmark, er mærket med orange topskilt.