Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi vil altid gerne kommunikere med vores kunder. så savner du information om et specifikt emne, har du forslag, ris eller ros; er du velkommen til at kontakte os
Kontakt osDu kan aflevere din gasflaske hos den forhandler, hvor du har købt den. Han sørger for, at den kommer retur til fyldestationen.
Eller du kan i mange kommuner aflevere den på den lokale genbrugsstation, hvor de har en speciel container til trykflasker.
Bemærk du kan ikke få penge retur for din gasflaske.
Hvis du har købt en Kosangas Light gasflaske, har du ingen behov for at beregne, hvor meget restgas, der er i flasken. Du kan altid se, hvor meget gas der er tilbage. Hold evt. flasken op mod lyset.
Men det er faktisk også muligt at beregne, hvor meget gas, der er tilbage i en af de traditionelle stålflasker. Det kræver blot, at du vejer flasken med indhold fx på en badevægt, og trækker flaskens vægt fra. Så ved du, hvor mange kg gas, der er tilbage i flasken.
Flaskens vægt (tara) er angivet på flasken.
Nej, det er ikke muligt at bytte på tværs af flaskestørrelser.
Der er 2 undtagelser:
Nej der er ingen forskel på hverken flaske eller indhold.
På en stålflaske står en række tal.
På en Kosangas Light flaske kan du finde de samme oplysninger støbt ind i ringen øverst på flasken, i kanten af den orange top eller på den sorte plade under ventilen.
Når du køber en gasflaske, betaler du ikke pant eller depositum for flasken. Det skyldes, at der i mange år har eksisteret et velfungerende system for ombytning af gasflasker på tværs af den danske gasbranche. Denne ordning er din garanti for, at flasken overholder lovgivningen med hensyn til vedligeholdelse, trykprøvning og fyldning, uanset hvor mange gange du bytter den.
Når du bytter en tom flaske til en fyldt, betaler du kun for gassen. Det vil sige, at når du køber en gasflaske, køber du reelt brugsretten til den pågældende type flaske. Du har altså ikke mulighed for at få nogen penge retur for denne flaske.
Du har ret til at sælge flasken videre, så en anden køber overtager brugsretten. Køberen kan derefter bytte den tomme flaske til en fyldt gasflaske af samme type og størrelse hos Kosan Gas. Denne handel er med til at sikre, at brugte flasker holder værdien i mange år, så ejerne passer godt på dem og ikke bare kasserer dem.
Du kan læse mere her:
Hos Kosan Gas håndterer vi tomme gasflasker forsvarligt ved at genbruge og vedligeholde flaskerne, når ikke gasflasker ombyttes.
Når du som kunde afleverer en tom gasflaske, eller vi modtager en skrottet flaske fra en af landets genbrugsstationer, bliver flasken kørt ned på vores fyldestation, hvor den bliver vasket og inspiceret. Her vurderer vi, om flasken kan gå direkte til fyldning eller sendes til vedligehold.
Hvis det viser sig, at gasflasken er i god stand, bliver den renoveret og trykprøvet, før den kommer i drift igen. Under renoveringen bliver flasken sandblæst, malet, monteret med ny ventil og testet for lækager. Er gasflasken derimod ikke længere gangbar, bliver den skilt ad og derefter skrottet.
Ved hjælp af denne cirkulære vedligeholdelses-proces kan en gasflaske være på markedet i hele 20, 30 og 40 år, før den skrottes. Der er dermed kun behov for at producere nye flasker, når de gamle er så udtjente, at det ikke længere er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bruge dem.
Gassen i flaskerne består primært af propan og desuden en lille del butan.
Kravene til gaskvaliteter findes i Gasreglement C-12 fra dec. 2012, hvor der om gas til husholdningsbrug kræves, at gassen opfylder standarden ISO 9162`s krav for propan, der max. tillader 7,5% butan i gassen.
Dette gælder for de gule stålflasker og for Kosangas Light flaskerne.
-------
De blå CGI flasker indeholder primært butan og en lille del propan.
Propan fordamper lettere ved lavere temperaturer, hvorfor den er mere velegnet til det danske klima.
1 kg gas svarer til 13,95 kWh.
1 kg gas svarer til 1,972 liter flydende gas.
Til 1 m³ gas i luftform går der 2,019 kg eller 3,981 liter flydende gas.
Ja, flaskegas vejer ca. 1,6 gange så meget som luft.
Nej, gasdampene kan dog i større koncentration forårsage døsighed.
Læs mere i vores sikkerhedsdatablad.
Ja, LPG (Liquefied Petroleum Gas) er den engelske betegnelse for flaskegas. Nogle gange bruger man desuden betegnelsen F-gas.
Ja, gas lugter. det er dog ikke selve gassen, der lugter, men gassen er tilsat et meget kraftigt lugtende røbestof. Det er et lovkrav, der har til formål at afsløre eventuelle utætheder ved gasinstallationen.
Ved fuldstændig forbrænding af gas dannes der vand og CO2. Ved forbrænding af 1 kg gas udvikles der 1,59 kg vand og 2,93 kg CO2.
Der er desværre ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål.
NOx eller kvælstofilter er en fællesbetegnelse for NO og NO2. Dog stammer kvælstoffet (=N) imidlertid ikke fra gassen, der udelukkende består af kulstof og brint, men fra den atmosfæriske luft, der i hovedsagen består af ca. 20% ilt og ca. 80% kvælstof.
I forbrændingszonen reagerer kvælstoffet under varmepåvirkningen med luftens ilt, og der dannes NO og NO2 eller NOx. Mængden af NOx er påvirket af flere faktorer, som brændertype, motordrift, luftoverskud/-underskud, udformning af evt. brændkammer og temperaturen i forbrændingszonen. Der findes således specielle såkaldte low-NOx brændere, der, som navnet antyder, via deres udformning kun udleder en ringe mængde NOx. Ligeledes vil en korrekt indreguleret gasmotor med 3-vejs katalysator udlede mindre NOx end en motor uden katalysator.
Det er ikke nogen "naturlov", at der altid vil være en smule restgas tilbage i flasken, men det ses nogle gange.
Forklaringen er, at for at bruge gassen skal den fordampes i flasken, og hertil skal der tilføres varme fra omgivelserne. Flaskens fordampningsevne afhænger af flere forhold:
Hvis det vedvarende forbrug er mindre end flaskens fordampningsevne, så vil man kunne tømme flasken helt.
Hvis forbruget derimod overstiger flaskens fordampningsevne, så vil gassen gradvist blive koldere og koldere, hvilket får trykket i flasken til at falde tilsvarende.
Har man brug for et højt tryk efter trykregulatoren, fx 1 bar til en ukrudtsbrænder, vil flasken hurtigere gå "død", end hvis man med samme forbrug, kun har brug for et tryk efter regulatoren på 30 mbar. Her vil det vare længere, før flasken går "død".
Gassen i flasken er i væskeform og skal fordampe til gasform inden den kan komme ud af flasken. Flaskens fordampningskapacitet afhænger blandt andet af den omgivende temperatur – jo koldere det er, jo lavere kapacitet.
Tommelfingerreglen er, at en 10/11 kg flaske i gennemsnit kan fordampe 250 g i timen ved 15 grader.
Nej, gassen i flasken kan ikke blive for gammel.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis gasflasken er gammel, kan gummipakningen på flaskens ventil være mørnet.
Når du bruger dit gasudstyr, er det afgørende, at forsyningen af gas holdes konstant på det tryk, som udstyret er godkendt til. Det sikrer gasregulatoren.
En regulator er en ventil, der er i stand til at reducere et givent tryk til et lavere. Det er vigtigt, for at dit gasudstyr bliver forsynet med gas med det rette tryk.
Nedenstående er nogle retningslinjer, så du kan sikre dig, at du bruger den rigtige regulator.
Lavtryk: 30 mbar anvendes bl.a. til:
Komfurer
Varmeovne
Grill
Terrassevarmere
Vandvarmere
Af sikkerhedsmæssige grunde har regulatoren en indbygget slangebrudsventil. Den lukker for gassen ved et evt. brud på slangen. Alle gasforbrugende apparater, der benyttes indendørs i private husholdninger, skal bruge lavtryk.
Mellemtryk: 0,5 - 2 bar anvendes bl.a. til:
Industriinstallationer
Håndværktøj
Varmekanoner
Korntørringsaggregater
Ukrudtsbrændere
NB! Mellemtryk må ikke anvendes i bygninger til privat husholdning.
Højtryk: Direkte flasketryk anvendes til:
Udstyr til montering direkte på gasflaske - fx campingudstyr
NB! Gasforbrugende apparater til højtryk må kun bruges udendørs. Det gælder det meste campingudstyr og alle former for tilbehør, som monteres direkte på flasken.
Se de forskellige regulatorer i vores katalog
Du kan i meget sjældne tilfælde opleve, at du har købt/ombyttet til en ny gasflaske, og når denne kobles til fx en varmeovn, kan du have svært ved at få ovnen til at tænde.
Hvornår optræder problemet?
Hvad skyldes det?
Hvordan kan jeg gøre?